Spectular spectular ...

Hold da op... Sad ved Grand Canyon og var fuldstændig overvældet. Sikke en udsigt og ligesom da jeg så Tweve Apostles i Australien fik jeg følelsen af at være utrolig lille :)

Ved ikke, hvad jeg havde forventet, men følelsen var at sidde midt i et postkort eller en film. Første møde var tilfældigt (de er altid de bedste, egentlig). Vi ankom om aftenen, så der var sort, som i SORT - bortset fra den smukkeste største stjernehimmel. Næste morgen forsøgte Marita og jeg os med en løbetur, men Marita fik et astmaanfald og jeg kæmpede også med den tynde luft. Forsøgte at løbe videre, men gav op da jeg kom til at kigge til højre, og der var den!!! Så det blev gåtur tilbage :)

I selve parken kan man ikke køre, men der er små busser, hvor man kan tage rundt, så det gjorde vi. Yaki Point blev yndlingsstedet, så der tog vi hen til solnedgang.

Samtidig var Vegas' larm og blink i ører og øjne, og det var helt sikkert også spektakulært. Alene det at køre ind i byen og fornemme stemningen udefra, og så ankomme til hotel, hvor en kørte bilen på plads, og en anden transporterede bagagen op. Just like in the movies.... På 19 etage vel log mærke med skøn udsigt over lysene... Samtidig så hyggeligt at mødes med Marita igen. Utroligt at vi stadig kan falde lige ind i samtalen efter 2 år..

Nå, det var vist det for nu. Må afsløre at udkast blev startet for 3 dage siden, og oplevelserne er ikke blevet mindre siden efter Sequoia og med ankomst til Yosemite. Det bliver mere og mere. utroligt, men det skriver jeg om senere :)