Rejsefeber

Klokken er 7.30 i LA, hvilket betyder at jeg allerede har været oppe i 1½ time. Jep, det indre ur er stillet på ca. 5.50. Så indtil videre har vi haft nogle gode lange dage... I går klarede vi den dog igennem uden middagslur, så er ved at være tidsindstillet.Faktisk skulle det gerne holde nogle dage endnu, for på tirsdag har vi planer om en laaaang køretur på 1200 km. fra Grand Canyon til Sequoia, og hvis det skal klares, må vi køre tidligt. Nå, den må vi tage til den tid.

Jeg må gang på gang forundres over, at jeg bliver ramt af rejsefeber. Og selvom jeg havde glædet mig til at kunne tage den med ro tirsdag, fordi vi først skulle rejse 15.45, så blev det bare ikke helt til så meget ro. Andreas skulle have været tidligt oppe til svømmetræning, men havde det ikke så godt, så måtte melde fra. Hvilket jo betød at jeg også kunne have sovet længe, men det ville kroppen ikke. Så hele formiddagen gik med de sidste ærinder og vente på at turen kunne gå til lufthavn.

Alt gik som vanligt fint - og inden jeg hentede Marie havde Per ringet, at der måske var mulighed for at vi kunne blive upgradet på flyet til Chicago. Tænkte jeg hellere måtte vente med at sige noget til Marie, førend vi var sikre. Så hun blev rimelig mærkelig da vores navne blev kaldt op ved gaten, og vi fik at vide de måtte ændre vores pladser til 1A og 1B = Business class = champagne, 3 retter mad og = sæder der kunne ligges ned. Herligt :-)


Og så kommer vi til det med søvnen igen, for selvfølgelig skulle jeg da ikke udnytte at der nu var gode forhold for de forholdsvis lange ben (ja, ved godt at jeg ikke kan prale med model-mål, men mine 175 cm. berettiger nu alligevel til glæde over ekstra benplads) - og at jeg kunne sove i udstrakt tilstand... Nå, pyt. Gør ikke så meget når de første 3 timer går med bespisning - ja, det tager tid at spise sig igennem 3 retter mad, og at der er film-on-demand. Til gengæld fik jeg mulighed for at sove i flyveren fra Chicago til LA. Og det var tiltrængt ovenpå 2 timers transfer, der gik som smurt med, men også med fuldt udnyttet tid til både told og security og gate-lederi.

Blev helt svedt af forhøret i tolden - utrolig, hvad autoriteter kan gøre ved én; måtte svare pænt på, hvad jeg skulle i USA, hvem jeg rejste med, hvor og hvad jeg arbejder med i DK, hvor mange kontanter jeg havde med og hvor jeg skulle bo....

Vel fremme i LAX, var det om at finde udlejning, hvilket også var nemt med en bus der hentede os i Terminal. Hvad der knap var så nemt var at vi kunne vælge frit mellem de biler der stod på parkeringspladsen. To piger - 8 biler - kl. 22 amerikansk tid, altså 7 morgen - tja, gæt selv :-) Nå, men valget faldt på en hvid Ford - jeep-agtig ting, og den er vældig fin.

GPS havde valgt at sætte sig på "gå-tilstand", så vi fik set en masse små fine veje, med store huse hen til hotellet. Vel frem kom vi da og efter en sub-sandwich var det skønt atter at kunne ligge på langs i hver vores dobbeltseng. Alt er bare større i USA :-)